dialog6.jpg

Familietjek

Et familietjek sætter fokus på, hvordan I hver især har det i netop jeres familie.

Det er en måde til at stoppe op i en travl hverdag, og få mærket efter, givet udtryk for og lyttet til, hvad hinanden trives med, er glade for og hvad man kunne ønske sig anderledes, savner eller måske mistrives med. Indholdet i samtalen kan handle om alt muligt inden for familielivet, fx hvordan stemningen er under måltider, for mange skænderier, hyggelige fælles aktiviteter, for lidt tid til hinanden m.m.

Det foregår sådan, at I skiftes til at tale og jeg sørger for, at alle får taletid og guider jeres samtale.

Familietjek styrker relationerne i jeres familie, giver jer nye indsigter og forebygger vanskeligheder på længere sigt.

Et familietjek adskiller sig fra familieterapi ved, at I som udgangspunkt ikke ønsker hjælp til specifikke vanskeligheder, men derimod ønsker at blive klogere på, hvordan I hver især har det med at være i jeres familie.

I nogle familier opstår der undervejs ønske om, at gå mere i dybden med noget af det, der kommer frem, og I kan derfor vælge at indgå i et familieterapeutisk forløb efterfølgende, hvis I ønsker dette.

Et familietjek varer 90 minutter.

Terapi til dig

og dine nærmeste

bund_stand.jpg